Rend mig i traditionerne.
Hvad er det lige der sker for danskere nu til dags? Vi giver pokker i traditionerne ved at fjerne deres oprindelige betydning, og istedet gøre dem til noget kommercielt, eller til modefænomener.
Lad os starte med barnedåben. Hvorfor afholder forældrene dåb for deres lille ny pusser? Er det fordi de er kristne, og vil indlemme barnet i den kristne tro? Hvis man spørger et tilfældigt forældrepar, så vil det med 90% sandsynlighed sige, at det er bare noget man gør, og det er en tradition.
Næste punkt i livet, er konfirmationen. Hvad er konfirmationen? Til konfirmationsforberedelsen fik vi at vide, at det er en bekræftelse på vores dåb, og en bekræftelse af at vi tror på gud fader den almægtige, på helligånden, og på genopstandelsen og det evige liv. Men hvis du spøger en tilfældig konfirmand, hvad vil han/hun så svare? Tjo, med 99% sikkerhed er det et af følgende:
- “Fordi mine venner skal konfirmeres”
- “Fordi det er en tradition”
- “For gavernes skyld”
Det er de færeste konfirmander der bliver konfirmeret fordi de oprigtigt tror på det de siger ja til.
Så er der forlovelse. Traditionen siger, at det er et forstadie til ægteskabet, og at man bliver gift inden for et år efter forlovelsen. Alligevel er der mange helt ned i 13-14 års alderen, der forlover sig igen og igen, med deres kærester, som de overhovdet ikke tror de skal dele resten af deres liv med.
Den eneste tradition i denne retning, som nogenlunde holdes vedlige, er ægteskabet, alle de andre er bare traditioner for traditionens skyld. Der er ikke mange der lægger den store betydning i dåb, konfirmation og folovelse længere.
Og det er ikke de eneste traditioner, hvis betydning er mere eller mindre gået i glemmebogen. Julen f.eks. vores alle sammens hyggelige jul. Men hvad handler julen egentligt om? Jo, julen er en kristen højtid, der fejre Jesu’ fødsel, og i høj grad handler om positivt samvær med andre mennesker, typisk familien. Men i virkeligheden handler julen mere om at få noget at spise, naturligvis den sædvanlige julemiddag, derefter handler det om gaver, og så ellers proppe sig med slik og konfekt. Hvis maden blev erstattet med en omgang tomatsuppe, eller lignende, og et hyggeligt veldækket bord, og værende omgivet sine kære. Så ville julen ikke være så “hyggelig” mere, for hvor blev julemaden af? Hvor forsvandt gaverne hen, og hva’ med konfekten? Jamen kan vi danskere da ikke hygge os uden at proppe noget i hovdet?
Så er der fastelavnen, oprindeligt kristendommens fasteperiode, nu handler det mere om at børn slår hul på en tønde, (Oprindeligt slå katten af tønden, hvor man kom en kat ned i tønden, som man skræmte fra vid og sans når bunden gik ud af tønden katten kom ud.) hvorefter de fylder sig med slik og hvad der ellers måtte være i tønden. Hvorfor ikke omdøbe det til “Slå slikket af tønden” istedet, eller hva med helt at droppe det? Og det samme med ungernes efterfølgende tiggeri ved dørene i kvarteret hvor de bor.
Vores herlige gamle traditioner har i høj grad mistet deres oprindelige betydning, og det er ikke mange der tænker over, hvorfor vi egentligt har dem. Så længe de får deres konfirmationsgaver, kan lyde voksne ved at kalde sig forlovet, eller får deres juleand (Selvom jeg til enhvertid fortrækker en god julemedister) og julegave, så er de glade. Hvorfor ikke bare droppe alle de traditioner? Det er jo bare traditioner for traditionernes skyld, ikke fordi de egentligt betyder noget somhelst i praksis.
08 jul 2006 kl. 23:46 |
Rend mig i traditionerne!!
Sådan skal det siges, for det er jo rigtigt! Hvis vi bare går 40-50 år tilbage, så tingene jo helt anderledes ud!! Det giver stof til eftertanke!
Hvor er traditionerne smuttet hen?
- Cille
09 jul 2006 kl. 03:21 |
Jeg fejrer ikke jul, for da jeg ikke tænker på Jesus til dagligt eller går i kirke resten af året, ville jeg føle mig enormt hyklerisk ved at fejre hans fødselsdag. Jeg kan krumme tær’ når folk ikke ved hvorfor det er pinse, det er vores kulturarv!
Jeg syntes vores verden er blevet så overfladisk og det skræmmer mig. De traditioner jeg skatter mest er den første følfod i blomst, og gækkebrevene – og sankthans. Og de betyder noget for mig, fordi jeg deler dem med andre og naturen. De er ikke rent menneskeskabte og kunstige og opstyltede.
09 jul 2006 kl. 18:31 |
Jeg er fuldstændig enig, jeg stemmer for at gøre julen til en dag hvor vi æder go mad, og giver gaver. Fordi ja det er fanme hyggeligt!
Jeg har også valgt ikke at blive konfirmeret.
28 feb 2008 kl. 19:11 |
Jul fejre vi jo ikke fordi det er jeusus fødselsdag..det er en gammel gemansk tradition…der stammer længere tilbage end jeusus
19 sep 2008 kl. 16:00 |
#4 det passer så ikke. Julen er i forbindelse med det kristne mener: Jesus føsel. En gammel tradition fra vikinge tiden var en stor fest, som lå tæt på julen. Måske er det de to du forveksler imellem?