ChanoAndersen.DK

Så skete det, at jeg tilsyneladende har inspireret en anden til at offentligtgøre sine skriverier i en blog. Dette fik mig så til at tænke på det pudsige i at vi mennesker, vælger at gøre det samme som andre mennesker.

For at tage et andet eksempel, vil jeg tage en folkeskole klasse, min egen 9-10. klasse f.eks. den gang gik jeg på kostskole. En af de andre elever fik den idé at købe sig en sut som hun gik med i munden konstant. Efter blot en uge, var der pludseligt mange flere der var hoppet med på samme vogn. Det samme ses med tøj, sko, MP3 afspillere, computere, mobiltelefoner, musik og gud ved hvad ellers. Så snart en i flokken synes det er fedt, er der pludseligt en masse andre der synes det samme. Efter en måneds tid, mener de fleste noget helt andet. De er enten blevet klogere, eller har mistet interessen.

Mennesker er et udpreget flokdyr, med en ufattelig stor angst for at stå udenfor flokken og den tryghed som flokken giver, såfremt vi ikke er lige som alle andre. Og der er noget om sagen, for hvis man ikke er den populære, eller med på moden, så er man ofte udenfor, indtil nogen fra flokken har brug for ens talenter i en eller anden sammenhæng, så er man pludseligt god nok, lige til behovet for ens evner ikke længere er tilstede.

I bund og grund er vi mennesker uendeligt egoistiske. Hvad enten vi hjælper en dårligt gående gammel dame over vejen, giver en siddeplads til en gangbesværet i bussen, træder på andre, stjæler, tæsker løs på folk, voldtager dem, eller myrder dem. Så gør vi det udelukkende for vores egenskyld. Enten for at pleje vores egne interesser, eller vores egen samvittighed. Mange forsøger at benægte dette faktum, men når man konkret vælger at spørge ind til deres motiver for at hjælpe andre, så er der altid et egoistisk motiv, nemlig for at gøre ens eget liv en smule bedre.

Så alle jer hyklere derude, indse det dog, vi mennesker er egoister der ikke tænker på andre end os selv. Hvis vi hjælper andre, er venner med dem, og stiller op når de har behov for hjælp, så gør vi det udelukkende fordi det gavner os selv. Du får bedre samvittighed over at hjælpe en ven ud af dennes kriser, og du sikre dig samtidig, at din ven føler sig forpligtet til at gøre det samme for dig, skulle behovet opstå.

Hvis nogen mener at de ikke er egoistiske, så er de velkomne til at argumentere for det, men faktum er, at alle gode gerninger vi gør, gøres ud fra et egoistisk synspunkt. Dette egoistiske motiv er måske ikke bevidst, men det er et faktum at det er tilstede i alle sammenhæng, både gode og dårlige. Dermed ikke sagt at vi ikke skal gå og hjælpe andre, for naturligvis har det da også en positiv effekt for dem vi hjælper, men at sige man ikke er egoist fordi man går og hjælper andre, må sige at være unaturligt naivt, og uden hold i virkeligheden.