Pirat kopiering, tyveri eller ej?

Nogle siger det er tyveri, andre siger det ikke er. For at kunne indgå i denne diskusion, er man nødt til at have en defination af tyveri. Et opslag i WikiPedia giver følgende beskrivelse:

In the criminal law, theft (also known as stealing) is the wrongful taking of someone else’s property without that person’s freely-given consent.

Altså at tage andres egendom, uden ejerens samtykke.

Når vi taler musik og software, taler juristerne om “interlektuel egendom”, men er kunstneriske udtryk på tale, skrift eller gennem musik og sang, nogens egendom? Musik industrien licensere musikken til køberen, og giver en ubegrænset licens til at spille musikken i privatsfæren så meget som man måtte ønske, så længe man måtte ønske. En sådan licens koster typisk omkring 150 kroner.

Man har altså ikke licens til at fremstille nye eksemplerer. Dansk lovgivning giver dog mulighed for eksemplarfremstilling til personligt brug. Det vil sige du må kopiere en CD til brug i din bil, båd, sommerhus eller lignende. Hvis du altså ejer den oprindelige CD som du fik samtidig med du betalte for din licens til at lytte til musikken.

Der er altså mere tale om et kontraktbrud end egentligt tyveri, man påfører bevidst andre et potentielt økonomisk tab. Det økonomiske tab er udelukkende potentielt, da det ikke er sikkert at den der der kopiere et musiknummer, en musik CD eller et software produkt, rent faktisk ville have købt produktet, hvis vedkommende ikke havde kunnet erhverve sig en kopi uden beregning, eller til reduceret pris.

Dette faktum, at et salg ikke nødvendigtvis ville have fundet sted, hvis der ikke var forgået en kopiering af produktet, er en ofte overset faktor, både fra branchen og juristerne, når der rejses et erstatningskrav mod den person der har været i besiddelse af en kopi.

Efter dansk lov er en sådan kopiering ikke tilladt, og man er forpligtet til at kompensere for et eventuelt tab. I de tilfælde jeg har hørt om, antages det dog at et salg ville have fundet sted for hver kopi der er fremstillet. Dette kunne ikke være mere forkert. Jeg kender f.eks. ingen der har en kopi af dyr software, som rent faktisk ville have købt denne, hvis de skulle have betalt fuld pris. De ville istedet have fundet alternativer.

Men til bage til det oprindelige spørgsmål. Er det tyveri at kopiere musik eller software hvor ens licens ikke omfatter retten til at kopiere og distribuere produktet? Ifølge straffeloven er det IKKE tyveri. Ophavsretsloven er ikke noget politiet umiddelbart tager sig af, hvis man vil kræve erstatning er der tale om et civilt søgsmål. Tyveri er omfattet af straffeloven, så det kan altså ikke være tyveri. Der er tale om at man bryder en implicit kontrakt med ophavsretshaveren, og at man potentielt unddrager denne et salg.

Share

6 kommentarer til “Pirat kopiering, tyveri eller ej?”

  1. Jesper Terkilsen siger:

    Ja jeg kan jo lige så godt bare sige hvad der skal siges.. Kopiring og downloading af musik er det samme som tyveri. Forestil dig at du har knoklet på et musiknummer som du så gerne vil sælge og tjene mange millioner på det men det kan du så ikke rigtig for snart downloader alle dit nummer for hey!! det er jo gratis og nemt. det ville da være mega træls og så ville man se helt anderledes på det. Jeg vil lige underskrive at jeg synes det er noget svineri at gøre sådanne ting så har altid Købt mine film,spil, og musik og for den sags skyld også diverse programmer

  2. Chano Andersen siger:

    Så kommer spørgsmålet, ville du reelt miste et salg hvis nogen downloadede dit nummer, eller har du blot fået det ud til nogen der ellers aldrig ville have stiftet bekendtskab med det, hvis de skulle have betalt for det?

    Der er ingen tvivl om at det er ulovligt, men tyveri er dog til diskussion, tyveri fortsætter umiddelbart at man reelt mister et salg, det er ikke ofte at en der har en pirat kopi af f.eks. Photoshop, rent faktisk ville have købt det, hvis en piratkopi ikke havde været tilgængeligt, det samme med megen af den musik der bliver downloaded, det ville ikke automatisk have betydet et salg hvis piratkopierne ikke havde været tilgængelige.

  3. Jesper Terkilsen aka devilinheaven siger:

    ja ville du faktisk på længere sigt. Fordi da det er muligt at gå på diverse programmer som limewire så kan man jo bare hente det ned gratis og så er der mindre salg i butikker

  4. Chano Andersen siger:

    Det at man kan få tingene gratis, betyder jo IKKE at man ikke bare ville have undværet dem, hvis det ikke var muligt at hente dem uden at betale.

    Hvis man blot ville undvære, eller finde billigere/gratis alternativer.

    Hvis vi siger der sidder en 14 årig og mangler et program til at redigere billeder i, så smutter han lige på nettet og henter Photoshop.

    Hvis han IKKE kunne få Photoshop gratis, ville han måske have hentet GIMP, eller Paint.NET som begge er gratis. Det betyder altså at Adobe IKKE mistede et salg på at han hentede deres program, men de øgede deres markedsandel.

  5. Johan siger:

    Den næstsidste kommentar kunne ikke være mere sandt. :p

  6. Chano Andersen siger:

    Johan > Og hvorfor er den så sand?

Skriv en kommentar