Lots more for free – Få et “Gratis” produkt

Internettet for fuld af gode tilbud og smarte fup numre. Det seneste i rækken er LotsMoreForFree, som reklamere med både Nintendo WII, iPods og masser andet godt, helt gratis.

Umiddelbart lyder dette for godt til at være sandt, og sørme om det ikke også er det hvis man lige læser ordentligt efter.

Betingelserne er at man skal tage imod X antal tilbud i forskellige kategorier (Guld, Sølv og Bronze), hvorefter man kan få sin “gratis” gave.

Umiddelbart er der indtil her, ikke noget fup. Men fupnummeret bliver afsløret når man går i gang med at samle de nødvendige point. Der er nemlig tale om tilbud ala. de velkendte kupon kataloger, hvor man betaler små beløb for at afprøve et produkt over en længere periode.

Således skal man f.eks. tage imod i alt 13 tilbud for at få en “gratis” iPod nano, hvis vi antager at man skal betale i gennemsnit 30 kroner per tilbud i porto og ekspedition (Nogle tilbud er reelt gratis, andre koster væsentligt mere) så koster den gratis iPod pludseligt 390 kroner.

Man har da stadig sparet penge i forhold til hvis man selv skulle købe produktet, det er helt korrekt, men næsten 400 kroner er absolut ikke gratis, som siden ellers lover.

For god ordens skyld, skal det dog lige nævnes, at der i sidens betingelser står nævnt, at nogle af de krævede tilbud koster penge at modtage. Men i så fald bør man jo IKKE reklamere med at man kan få et gratis produkt.

En anden bemærkelsesværdig detalje, er at det ikke umiddelbart er muligt at få sin konto på siden slettet, der står intet om hvordan man gør, og der er umiddelbart heller ingen links man bare kan klikke på.

Share

23 kommentarer til “Lots more for free – Få et “Gratis” produkt”

  1. Heine siger:

    Men synes det så det er okay, at i reklamere med det på arto.dk hvor børn er tilstede og ikke kan analyse om det er fup eller sandt?

  2. Chano Andersen siger:

    Jeg har intet med Arto at gøre i den forstand. Så det vil jeg slet ikke blande mig i.

  3. Heine siger:

    På arto’s hjemmeside, står du som Co Admin, den højeste post som er derinde?

  4. Chano Andersen siger:

    Kan godt være jeg står som Co-admin, men det er kun min opgave at fjerne ulydige brugere, ikke at udtale mig om valget af reklamer. Reklamer på Arto.dk købes hos Freeway Media, og det er derfor DEM du skal bede om kommentare til reklame valget.

    Men lad det være sagt med det samme, jeg finder samtlige reklamer på Arto hamrende irrelevante for Artos primære brugergruppe.

  5. Rune Jensen siger:

    jeg vil nok påstå at selve produktet er gratis, da det er lotsmorefree som giver f.eks. en wii. Men det er jo som mange andre steder bare reklamer, og jo flere som klikker og køber gennem en reklame, jo flere penge får Lotsmorefree…

    Så det er ikke lotsmorefree der får pengene for nogle film du skal leje for at få points til t købe for
    -det er reklame-ejerne!!!

  6. LotsMoreFree siger:

    Omkring annoncering på arto, det var ikke planlagt, da alle vores brugere skal være min. 18 år. Dermed er arto brugere ikke interessante for os. Og hvis man vil have sin konto slettet, skal man bare skrive til kundeservice.

  7. Chano Andersen siger:

    LotsMoreFree > Jeg skrev til kundeservice, og sikke lang tid det tog at blive helt slettet i systemet. Jeg fik jeres nyhedsbreve i hvert fald i 2 uger efter, lige som jeg til sidst fik det til en adresse jeg aldrig havde tilmeldt. Men nu skulle det være slut med at modtage noget fra LotsMoreFree, jeg har i hvertfald ikke set mails i min indbakke fra jer i et stykke tid.

  8. anonym siger:

    Til Lots More Free. Hvis man skal skrive til jeres kundeservice, ville det så ikke være fedt hvis i oprettede en sådan? På nuværende tidspunkt er det ikke muligt på nogen måde at kontakte jer, men derimod kun muligt at opnå adgang til jeres faq?

  9. Chano Andersen siger:

    Til Anonym.

    Lots More Free har en mail der hedder info@lotsmorefree.dk, det var der jeg fik respons fra.

    Jeg undrede mig så bare meget over, at den mail jeg skrev til dem fra (Som ikke var den samme jeg havde registreret mig med) pludseligt var endt på deres mailingliste. Så pas lidt på med at skrive til dem, det kan være du modtager spam efterfølgende.

    Det skal dog lige siges, at jeg ikke har modtaget mails fra lotsmorefree.dk i meget lang tid nu, så det tyder på at de endeligt har fået slettet mig helt af deres system. :)

  10. anonym siger:

    Okay, det kan være jeg skulle prøve den mail. Det sjove er, at lige før de indførte deres faq, skrev jeg TRE gange til dem – alle gange uden at få respons. Virkeligt ikke særligt overbevisende, i sammenhæng med en service man betaler penge for.

  11. anonym siger:

    Jeg har nu sendt dem endnu en e-mail, og har stadig ikke fået noget svar.
    Dvs. 4 e-mails, uden svar!!
    Skriv jer dette bag øret, hvis I overvejer at tilmelde jer – dette lugter langt væk af scam!!!!

  12. Joey Moe siger:

    Øhm.. Lad mig prøve at formulere det, så jeg ikke trædder ogen over tæerne. Men altså, Lotsmorefree tilbyder de her ting “gratis” hvis man tilmelder sig nogle tilbud. Hvis tilbudene koster noget må man punge op med det (400 kr for en Ipod, må stadig siges at være ret fordelagtigt). Selvfølgelig bliver man spammet efterfølgende. Det er jo ikke julemanden. Lotsmorefree og deres annoncører er alle virksomheder der skal skabe en form for profit og derfor er der ikke nogen der bare giver noget væk uden en “bagtanke”. Man kan vel også bare oprette en hotmail til alt spammet.
    Nej, det jeg er mere interesseret i, er om man rent faktisk får de lovede produkter, når man har opfyldt kravene, eller om de også holder igen med dem?
    Fordi hvis man får det lovede produkt når man har opfyldt kravene og den samlede udgift på dette produkt viser sig at være ganske fordelagtigt i forhold til markedsprisen, kan jeg ikke se scammet..? Så er det vel ikke værre end at man opretter en gratis web-mail (hotmail, g-mail osv) og lader den suge alt spammet…?

  13. Chano Andersen siger:

    De siger det er gratis, og så må det forventes at man på intet tidspunkt skal betale noget somhelst. Ellers er det ikke gratis.

    At reklamere med det er gratis er det jeg mener de gør forkert, der er intet galt i forretningsmodellen som sådan, den er smart nok, og sikkert til stor gavn for begge parter.

    Jeg er helt med på at de produkter de sender koster penge, og at det bestemt ikke er gratis for dem, men så kan de jo bare kalde det noget andet, og ændre deres markedsføring fra at det er gratis, til at det er billige produkter, så har jeg ikke noget at klage over.

    Om man rent faktisk FÅR de produkter man betaler for (For betaler til firmaet, det gør du på den ene eller anden måde) skal jeg lade være usagt, jeg droppede at have noget med dem at gøre så snart jeg opdagede de var fulde af løgn om at det var GRATIS produkter.

    Det er i øvrigt stadig sådan at de reklamere steder der er helt uden for deres målgruppe, at reklamere på Arto som primært benyttes af folk under 18, må siges at være skudt forbi. Måske de skulle tage en snak med deres reklamebureau omkring hvor de markedsføres, men det er en anden diskussion.

  14. Joey Moe siger:

    Sandt.. Etikken i det kan diskuteres. Men juridisk betaler du jo intet for produktet men derimod for de tilbud du skal tilmelde dig. Derfor mener jeg helt klart godt at de kan tillade sig at kalde produktet gratis. Men jeg er også enig med dig/jer i at det er dårligt forretningsetik, men det er der så uendelig mange andre brancher der også gør sig i. Det mener jeg på ingen måde gør lotsmorefree til mere scam end f. eks. de rejsebureauer der reklamerer med rejser til priser der i virkeligheden ikke eksistere osv… Listen er lang over firmaer der bøjer eller omgås reglerne og ofte har de jurister ansat der sørger for at de lige præcis er på den rigtige side af loven.
    Nu hvor alt dette er sagt skal det siges at hvis de holder igen med produkterne når man har opfyldt kravene er det helt klart et “scam” og imod dansk lovgivning, men hvis man får sin “belønning”, som aftalt vil jeg bare betegne det som dårlig etik…

  15. Chano Andersen siger:

    At kalde noget gratis, og bede om betaling, enten direkte eller indirekte (Som lotsmorefree) er i den grad vildledende markedsføring, hvilket der flere gange har været problemer med mange steder.

    Ligeledes er det bekymrende at de vælger at markedsføre sig selv på et site der primært har 12-17 årige som brugere, det er en gruppe der er nem at vildlede.

    De skriver ovenfor, at det ikke var planlagt første gang de valgte at markedsføre sig på sitet, men hvorfor så ikke sikre, at de ikke markedsførere sig der igen? Jeg har så sent som i fredags, set endnu en reklame for lotsmorefree på Arto.

  16. Pløf siger:

    Índe på deres side står der under fanen “sådan virker det” jo lige præcis hvordan det virker, og så vil jeg da mene at forbrugeren har et vist ansvar for SELV at undersøge produktet inden han/hun kaster sig ud i det, der er jo ikke noget skjult i det! Det er da mere gennemskueligt end en tur i banken hvor man skal igennem 30 siders tætskrevet A4 sider for at låne en femhundredekrone seddel! :)

  17. aNo siger:

    Meget snak omkring deres markedsføring og deres strategi. Det kan man mene om hvad man vil. Jeg tror juridisk set godt de kan forsvare den måde de markedsføre sig på, ellers var de blevet lukket. Dog synes jeg det er mere interessant om de nogensinde sender de gaver man indsamlet point til? For ellers er der da ikke rent mel i posen.

    Så er der nogensinde nogen der har modtaget en gave fra Lots More Free?

  18. FAB siger:

    Jeg kunne også godt tænke mig at vide om der er nogle der har modtaget deres gave endnu.
    Jeg selv har opsamlet alle sølvpoint til en ps3, men jeg er ikke helt med på om man både skal opsamle sølv, og guldpoint for at få produktet eller om det kun er en af delene.

  19. Jacob Riis siger:

    Jeg kan oplyse at man skla bruge både guld og sølv point til at få sin gave. En god og nem måde at få ekstra gulld point på er at tippe en ven med et guldtilbud. På den måde får din ven og dig et guld point. Tipper du 5 venner få du double op dvs 10 guld point (det er dog vigtigt at der er rigtige venner og ikke snyd for eller bliver kontoen lukket)
    De bliver udbetalt gaver for over 100.000 hvert mdr. så jo der er mange der får gaver.

  20. Emil Lyngbo siger:

    Jeg har modtaget en iPod med posten, så siden virker. I kan se en rapport jeg har lavet over forløbet her:

    http://www.emillyngbo.dk/gratisipod

  21. Chano Andersen siger:

    Emil Lyngbo > En ting er at de rent faktisk sender produkterne, det er på ingen måde det ovenstående blog indlæg handler om. Det er derimod det faktum, at man IKKE får sin såkaldte gave GRATIS.

    Du skriver du har betalt 395 for alle de tilbud du skulle melde dig til, og du har fået en iPod Shuffle, som kan købes for 327,50 direkte i Apples danske webshop (Jeg er Sonofon stamkunde, og prisen er fratrukket den rabat jeg får gennem mit Sonofon abbonnement.)

    Du skriver så, at du har fået produkter for 2500,- for de samme penge, men de samme penge kan man jo nemt spare lige så nemt, ved at kigge i det kupon katalog, som du alligevel modtager en gang om måneden.

    Du har reelt set ikke sparet noget somhelst, men betalt 67,50 MERE for din iPod Shuffle, end jeg ville skulle betale ved at handle direkte hos Apple.

    Om det er smart eller ej, tja, det må du jo selv vurdere.

    Jeg vil i hvert fald sige, at det er et godt eksempel på, at Lots More Free, er et latterligt koncept.

    Og i øvrigt, så ser det meget ud som om du enten er blevet betalt for at lave positiv omtale af Lots More Free eller på anden måde har tilknytning til dem, eller at du forsøger at fedte dig til et eller andet, hos dem. Din positivitet virker som en ordentlig omgang marketing gejl.

    Den tilsyneladende falske e-mail (Du har eget domæne, hos et velkendt webhotel, men bruger en tydeligt falsk hotmail adresse), dine referal links på alle billeder på din reklame side, og teksten, antyder i hvert fald at der er tale om mere end en almindelig begejstret bruger/kunde hos Lots More Free.

  22. Michael Vestergaard siger:

    Det er scam….har 4 mdr efter jeg bestilte min gratis gave ikke modtaget noget endnu, og har gentagende gange på mail og fax prøvet at få svar fra dem uden held. Overvejer at klage til forbruger ombudsmanden og få sat en stopper for dem, så andre ikke skal blive snydt på samme måde, som jeg føler mig snydt med.

  23. Martin Jørgensen siger:

    Ja det lugter meget af snyd, det er snart et år siden jeg skulle ha haft min ipod, og har ikke set skyggen af den… nu har jeg så skrevet endnu en mail til dem, regner ikke med at få svar, så opsøgte ejerne på Facebook, og skrev også til dem der, men er det mon ikke ved at være tid til at gå til forbrugerrådet med dem..?

Skriv en kommentar