dotDK eller dk-hostmaster?
Dette spørgsmål er der efterhånden mange der har stillet sig selv, efter dotDK vandt IT & Telestyrelsens udbud i starten af juli.
Men hvem skal man støtte, og hvorfor skal man det?
Personligt vælger jeg at støtte dk-hostmaster, ganske enkelt fordi de gør det billigt, simpelt og godt. Der er sikkret mange der har været utilfredse med dk-hostmaster gennem tiden, og jeg har da også selv bandet over at domæner skal aktiveres, og at dette kan tage lang tid, men det er til at leve med, at det er noget der kun sker fra dag til dag.
Der er flere ting jeg undre mig over, ved denne nye dotDK forening. Deres site ligger på et .org domæne (hvorfor ikke bruge et .dk til formålet?), de har ikke rigtigt meldt ud hvordan de præcis forventer deres nye model skal fungere, hvilke regler de regner med der skal være for .dk i fremtiden, eller hvordan de vil involvere domæneejerene i den fremtidige administration af .dk.
De har dog nævnt en del om deres “fantastiske” shared-registry model, og en masse om at de rent teknisk kan levere meget bedre service end dk-hostmaster, samt indirekte nævnt at databasen med personlige oplysninger, vil blive hostet flere steder i verden, under forskellig lovgivning, for at sikre “bedre redundans”.
Der ud over er der det faktum at de vælger en kommerciel virksomhed som samarbejdspartner, det er der i sig selv ikke noget galt i, men at det er et udenlandsk selskab, og at dette skal repressenteres i bestyrelsen med 2 medlemmer, virker som om foreningen blot er stråmand for det udenlandske selskab.
Shared registry
dotDK’s model bygger på shared registry, som det kendes fra blandt andet .com. Det fungere ved at man bliver kunde hos sin registrator, der også samtidig får lov at bestemme prisen for den årlige afgift. Det kan altså blive et værre rod at finde rundt i hvem der er billigst, både med registreringen, og årsafgiften. Ligesom det kan være nødvendigt at flytte rundt mellem udbydere, med dertil hørende besvær med flytning og lignende.
Den nuværende model kræver kun en aftale med en ny udbyder, og en redelegering hos dk-hostmaster. Med shared registry, skal afgivende udbyder godkende et transfer, for at det kan gennemføres, dette kan både trække ud, og give en masse besvær (Ovenfor nævnte problemer med flytning af .com).
Shared registry betyder også at man som slutbruger INTET har med dotDK at gøre, der er ikke et kundeforhold. I stedet er indsat et forhandlerled, hvilket for nogle vil være en fornøjelse, og for andre en ligegyldighed. Hvis man som mig, udelukkende har behov for DNS service, og ikke hverken webhotel, mail service, eller lignende, har man intet behov for at have et kundeforhold til en 3. part, bare for at have et .dk domæne.
Tekniske ændringer
Af tekniske ændringer er der lovet blandt andet et nyt system til kommunikation mellem registrator og administrator (dotDK), jeg ved ikke hvordan det nuværende fungere, men jeg kan ikke se hvorfor et nyt system skulle gøre det hele meget bedre.
IPv6 understøttelse er også nævnt, men det er på nuværende tidspunkt ikke særligt vigtigt, og i øvrigt har dk-hostmaster nævnt at de har planer om at implementere IPv6 hvis de får lov at fortsætte.
Jamen hvorfor så ikke dotDK?
Det er vel et meget godt spørgsmål, personligt bryder jeg mig ikke om shared registry modellen, den komplicere tingene for mange, mens den kun gavner de få (Navnligt registratorene, der nu får mulighed for at tjene noget ekstra på .dk domænerne, lige som de længe har gjort på alle de andre).
Der er også meget hemlighedskræmmeri fra dotDK’s side, ligesom de tilsyneladende ikke har tillid til det domæne de selv skal administrere. Deres side ligger på dotdkregistry.org, der er ejet af Afilias Limited i Irland, mens den tilsvarende danske er registreret af en Lisa Dam i febuar 2008.
dotDK mangler altså at melde klart ud om følgende:
- Fremtidige regler for .dk?
- Hvordan brugerene skal involveres?
- Hvordan personlige data er sikret i de (ukendte) lande hvor der vil ligge kopier af databasen?
- Hvordan de vil sikre, at .dk stadig er en af verdens billigste domæner, og hvordan vil de love at prisen ikke stiger? De snakker om engros prisen på deres hjemmeside, men det er jo ligegyldigt for normale domæne ejere, som ikke kan handle direkte med dotDK?
- Hvordan det besluttes hvem der i fremtiden skal opkræve betaling for de næsten 1 million domæner der er registreret lige nu?
- Hvordan de vil sikre at en registrator ikke kan nægte et transfer, som det er set flere gange med f.eks. .com?
- Hvordan kan dotDK være 100% dansk, og Affilias er medstifter af foreningen?
Og hvorfor er det ikke nævnt i Affilias pressemedddelelse, at de er medstiftere, når det står på dotdkregistry.org? - Hvorfor er det vigtigt at registreringssystemet er advanceret, når det lige så godt kunne være simpelt? (Og hvad dækker “avanceret” over?)
- Hvorfor er dokDK så hemmelighedsfulde, når de lover større brugerindflydelse, og mere åbenhed?
- Hvordan håndteres allerede betalte årssafgifter, især for domæner der er betalt flere år frem i tiden?
Det er bare nogle af de spørgsmål jeg mener dotDK skal svare på, før jeg overhovdet vil overveje om jeg vil støtte dem, frem for dk-hostmaster.
Der er ingen tvivl om, at dk-hostmaster kunne blive bedre (En ny hjemmeside, med en mere logisk opbygning, kunne være en start), men jeg ser heller ikke hvorfor vi skal have det besvær med at skifte til en shared-registry model, når det andet fungere fint, som det er.
Med mindre da man selv kan blive registrator, og dermed selv stå for al kommunikation med dotDK, fremfor et mellemled i form af en forhandler, man lige så nemt kunne undvære.
Jeg tror fuldt ud på, at dk-hostmaster ville være istand til at levere præcis det samme som Affilias (For indse det, det er DEM der levere noget, dotDK står bare på papirene så det ser ud som om det er en dansk forening, og et dansk selskab.), om end ikke lige fra imorgen, men de kan helt sikkert udvikle et system der er baseret på EPP som er et af de punkter dotDK har fremhævet meget.
Alt i alt er der ikke den store grund til at støtte dotDK, de kan ikke levere noget dk-hostmaster ikke kan, om de kan levere det bedre, stiller jeg mig ligeledes tvivlende overfor, administrationen af et ccTLD er måske en stor opgave, men dne er dog ikke større end den kan løses af et rent dansk selskab, med en ren dansk virksomhed, uden indblanding udefra.
For mig at se, ligner dotDK en stråmand for Affilias, for at denne kan få muligheden for at administrere .DK i fremtiden, da en dansk forening og et dansk selskab, har været et krav til den nye administrator.
Derfor kan jeg ikke give min støtte til andre end dk-hostmaster, og kan kun anbefale andre at gøre det samme.
eaktioner Læg en kommentar
DK-hostmaster, helt klart. Der har aldrig været brok med dem!
Jeg står klart indenfor DK-Hostmaster, det en non-profit organisation, som det burde være. hosting i sig selv er dyrt nok. (nu er jeg hosted af Chano, så det led er jeg udenom, men alligevel)
Jeg ser ikke hvordan DotDK på nogen måde tilbyder noget der kan foretrækkes fremfor. DK-Hostmaster.